Om PRB You are here: Home - Om PRB

Public Relations Branchen er en brancheforening for konsulentvirksomheder inden for public relations.
Foreningen blev etableret i 1988 og er i dag en forening under Dansk Erhverv.

Foreningen består af et sekretariat, der varetager alle de praktiske opgaver, samt en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for udviklingen og fremdriften i foreningen.

Public Relations Branchens definition af public relations er bred. Vores medlemmer arbejder med mange forskellige målgrupper og indsatsområder for deres kunder, men fælles for aktiviteterne er, at deres ydelser handler om at styrke kundernes omdømme og legitimitet; hvad enten det foregår via pressen, lobbyarbejde, sociale medier, intern kommunikation eller ved andre indsatser.

Bestyrelsen i Public Relations Branchen.

FORMÅL
Foreningens formål er, at styrke public relations fagets position i markedet for konsulentydelser samt bidrage med viden og inspiration til medlemsvirksomhedernes forretningsmæssige udvikling, indtjening og professionalisering.

Desuden er foreningen talerør for branchen i forhold til at oplyse markedet, politikere og presse om branchens forretningsområder og brancheforeningens etiske regelsæt.

Foreningen indgår i Dansk Erhverv og tilbyder en række medlemsservices via dette fællesskab. Desuden indgår man som medlem af Public Relations Branchen også  i det internationale samarbejde med ICCO, International Communications Consultancy Organisation.



Kontakt os

Public Relations Branchen
c/o Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K
Tlf. 3374 6034

Sekretariatschef Daniel Møller Jensen
dmj@danskerhverv.dk

Mobil 4187 0824