Tidligere vindere af PR-Tigeren You are here: Home - PR-Tigeren - Tidligere vindere af PR-Tigeren

Vindere af PR-Tigeren 2016

Dansk Erhverv PR Tiger 2016 på Børsen

PR TIGEREN STRATEGI: Frontpage for Ericsson Danmark

Juryen motiverede prisen med følgende: Ericsson Danmark, DI Digital og Frontpage har med Danmarks første rapport om IoT (Internet of Things) formået at flytte den offentlige debat fra forbruger-produkter til industrien og produktionssektorerne som helhed. Frontpage har lavet en flot strategisk indsats med klare mål, en grundig kvalitativ og kvantitativ analysetilgang, en præcis implementering og en flot indfrielse af målene med en relativ enkel indsats.

Dansk Erhverv PR Tiger 2016 på Børsen

PR TIGEREN EKSEKVERING:  LEAD Agency og Fosbury for ”Sikker på nettet”

Juryen gav vinderen følgende ord med på vejen:
Eksekvering handler om at skabe resultater. Og når man kan få 32.000 danskere til at tage en test på borger.dk og skaffe 10 millioner filmvisninger, få redaktionel omtale i de mest ombejlede medier og samtidig få mange af de allervigtigste stakeholdere til at dele kampagnen og dens budskaber har man gjort noget rigtigt.

Dansk ErhvervPR Tiger 2016 på BørsenPR TIGEREN NYTÆNKNING: Ehrenberg Kommunikation & Liquid Minds for ”Sheepview 360”

Juryen sagde bl.a.: Virkelig originalitet taler for sig selv, og der er derfor ingen grund til at bruge ret mange ord på at forklare, hvorfor dette projekt vinder prisen. På baggrund af en nærmest genial enkel idé og med en charmerende kombination af humor, teknologi og nordatlantisk selvtillid lykkes det med få midler at skære igennem støjen. Det er skarpt, det er sjovt, det er effektivt og det er i allerhøjeste grad udtryk for nytænkning.

Dansk ErhvervPR Tiger 2016 på BørsenPR TIGEREN DIGITAL: Vinder blev Primetime Kommunikation for ”Bliv klogere på KU”

Her havde juryen følgende ord til vinderne: Med ”Bliv klogere på KU” er KU og Primetime i den grad lykkes med at få opmærksomhed fra en af de sværeste målgrupper man kan beskæftige sig med – nemlig de unge mellem 17 og 24. Og det vel at mærke ikke gennem click bait – journalistik eller overfladiske virale ligegyldigheder. En solid indsats, der hviler på god indsigt i målgruppen, dens behov og medievaner og som derfor har skabt flotte resultater.

PR Tiger prisvindere 2015

Vinder af PR Strategiprisen Frontpage smallPR TIGEREN STRATEGI: Vindere blev Frontpage for deres PR indsats for virksomheden IVYSIS.

Indsatsen beskrives af juryen som et klasse-eksempel på en forretningskritisk kommunikationsudfordring, der løses optimalt.
Med modige og ambitiøse mål fik Frontpage i samarbejde med kunden vendt en negativ situation til en positiv succeshistorie. Det er ikke bare godt tænkt, men også utrolig dygtigt udført og det imponerede i den grad den samlede jury.

Vinder af PR Eksekveringsprisen Communique smallPR TIGEREN EKSEKVERING: Her løb Communiqué med sejren for deres PR event ” Sammen Mod Madspild”

Juryen gav vinderen følgende ord med på vejen: Gedigent velfungerende arbejde. Godt tænkt og rigtig godt eksekveret.

Flot fokus på en af de få gode sager, der har en bred appel. Det er en effektiv folkeliggørelse af noget der nemt kunne blive elitært. Og det er rigtig godt set

Vinder af Nytænkningsprisen Holm Kommunikation smallPR TIGEREN NYTÆNKNING: Prisen gik til Holm Kommunikation for ”#GivBlodForBloodborne”

Juryen var ikke i tvivl om, at dette event var det mest nytænkende og gav vinderen følgende ord med på vejen: Koblingen mellem at få flere til at give blod og samtidig skabe omtale af et computerspil, er både originalt, respektfuldt og modigt fundet på. Det er nytænkning, når det er allerbedst. Og kampagnen er ikke bare godt tænkt, men også godt eksekveret med rigtig god effekt.

Vindere af PR PlysTigeren 2015 Geelmuyden Kiese smallPR PLYSTIGEREN: Vinderne blev Geelmuyden Kiese for deres kampagne #ligefor.

For første gang nogensinde blev også en PR Plystiger uddelt af unge studerende fra foreningen UNGKOM.

De havde ud fra kriterierne nytænkning/kreativitet, digital indsats og wow-effekt fundet deres vinder, som blev  Geelmuyden Kiese for deres kampagne #ligefor.

UNGKOM gav vinderne følgende ord med på vejen: Vi synes, at GK har lavet en nytænkende og kreativ kampagne med humor og en skæv vinkel på noget, der for mange danskere er et lavinteresseområde – nemlig EU. Samtidig har der været nogle rigtig flotte resultater digitalt og kampagnen har haft et stærkt digitalt ben. Sidst men ikke mindst har kampagnen wow-effekt – den er flot eksekveret på tværs af mange platforme med et konsistent udtryk, den er flabet og sjov og så har den haft nogle flotte resultater, der sætter sit spor i regeringsgrundlaget og i et politisk udvalg.

PR Tiger prisvindere

2 0 1 4

PR-TIGEREN STRATEGI: Vindere blev Geelmuyden.Kiese for deres PR indsats i forbindelse med lanceringen af ’Comparo’.

Indsatsen beskrives af juryen som følger: ”Geelmeyden Kiese har skabt en overbevisende kommunikationsstrategi på et uigennemsigtigt marked som forsikringer. De leverer en gedigen tilgang, hvor målene er defineret og udtrykt klart, strategien er specifik og håndterbar, og implementeringen er god med overbevisende effekt.”

PR-TIGEREN EKSEKVERING: I denne kategori løb Essencius af med sejren for deres PR indsats ’Generosity Express’.

Juryen udtaler bl.a. ”Essencius har skabt et ambitiøst projekt, hvor et juletog bringer 320 studerende gratis hjem til jul mod betaling med generøse handlinger ombord. En blændende ide, fremragende eksekveret og med bred eksponering som resultat.”

PR-TIGEREN NYTÆNKNING: Den tredje pris gik til Communiqué for deres PR indsats ’Kunst på fad’.

Juryen gav vinderen følgende ord med på vejen ”Kombinationen af, at redde Fregatten Jylland og at brande et malt-whisky-mærke ved at samle kunst og velgørenhed i én fælles fortælling om egetræ og egehåndværket, der er kernen i overlevelse begge steder – det er både originalt, morsomt, respektfuldt og modigt fundet på.”

Brancheforeningen organiserer de profesionelle Public Relations virksomheder

Bliv medlem Se medlemmer



Kontakt os

Public Relations Branchen
c/o Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K
Tlf. 3374 6034

Sekretariatschef Daniel Møller Jensen
dmj@danskerhverv.dk

Mobil 4187 0824